Hvis De er helt tandløs er behandlingen med helprotese nødvendig. Helprotesen erstatter de tabte tænder, støtter kinder og læber og er med til at bevare tyggefunktionen og stabilisere kæbeleddet.
I begyndelsen kan det være svært at vænne sig til en helprotese. De vil muligvis opleve midlertidig tygge- og talebesvær, og at Deres spytproduktion øges. Der kan også opstå tryksår fra protesekanten, men dette kan hurtigt afhjælpes ved en lille afslibning.
Er Deres underkæbe-gumme meget flad og sart, kan det være en god idé, at lave protesen med en tynd blød gummibelægning i bunden. Det bevirker, at protesen sidder lidt bedre fast i munden og er mere skånsom mod gummen.