- Du undgår dårlig ånde, hvis du har en god mundhygiejne. Skyl munden og børst protesen grundigt efter hvert måltid.
- Børst din tandprotese grundigt hver morgen og aften med en rigtig protesetandbørste og et specielt proteserensemiddel, der ikke skader protesen. Almindelig tandpasta med slibemiddel må ikke benyttes på tandproteser da den almindelige tandpasta ridser protesen, så den bliver sværere at holde ren for mad og tandsten. Børst gummer og gane med en blød tandbørste, så du stimulerer blodcirkulationen.
- Hvis du har en delprotese, så er det vigtigt at bøjler og tænder holdes rene, så du undgår caries i bøjletanden.
- Din protese kan gå i stykker, hvis du taber den. Undgå dette uheld ved at fylde lidt vand i håndvasken – så protesen lander blødt. Er uheldet ude, så kontakt din kliniske tandtekniker.
- Særlig vanskelige belægninger/tandsten kan være svære at fjerne uden at beskadige protesen. Kontakt din kliniske tandtekniker og få renset og oppoleret protesen.
- Din mund og slimhinder forandrer sig med alderen. Det betyder, at protesen mister sin pasform. Hvis ikke protesen justeres, kan du få tale- og tyggebesvær. Er du uheldig, kan du få tryksår, svampeinfektioner og muskelproblemer. Derfor anbefaler vi et årligt eftersyn af din tandprotese.